Tryllekunstner pris – hvad koster en tryllekunstner

Hvad koster det at leje en tryllekunstner? Priser finder du her.

Hej!
Jeg vil i dette indlæg give jer et overslag over, hvad mit trylleshow koster. Jeg har nu efterhånden optrådt i mere end 10 år, og har derfor en del erfaring med at prissætte mit show efter, så det passer til både private og firmaer:)

Jeg laver et show af 30 minutters varighed. Jeg optræder med flere typer shows, og som udgangspunkt er disse alle prislagt på samme niveau for at gøre det så enkelt som muligt. Jeg sørger altid for at mit show er tilpasset netop jeres event, og jeg plejer at lave enten mit fællesshow for alle jeres gæster på en gang eller et close-up show. Close up showet forgår helt tæt på publikum, og jeres gæster vil derfor få sig en mere personlig, sjov og ikke mindst stærk oplevelse! En blanding mellem et fællesshow for alle og et close-up show plejer også at virke rigtig godt!

Prisen for en Tryllekunstner

Mine priser deles op efter privat – og erhvervskunder. For et show af 30 min ligger mine priser i:

  • For privat: 3500.- til 4500.-
  • For Erhverv: 6000.- til 10.000.-  (Alt afhængig af størrelse, antal gæster etc.)

Showet skræddersyes og tilpasses altid jeres behov.

Læs mere her. Book en tryllekunstner og få en fantastisk fest!

Man skal dog have i mente, at dette kun er et overslag på prisen. Der er altid andre faktore, der vil spille ind, fx antallet af gæster til eventet, klokkeslet på dagen, og hvor i landet jeres event afholdes.

Hvorfor vælge en tryllekunstner?

tryllekunstner pris

Jeg bliver af og til spurgt, hvorfor man bør vælge en tryllekunstner til sit event frem for fx noget musik eller en komiker evt. En tryllekunsnter har en række helt klare fordele over disse to andre underholdningsformer. Den første grund som jeg altid fremhæver er, at ingen anden underholdningsform er så unik og universel: magi kan underholde alle, og det virker på tværs af bl.a. kultur, sprog og alder. Som arrangør vil man altid sikre at den underholdning man vælger bliver et sikkert hit, og med en tryllekunstner kan man altid læne sig trygt tilbage i stolen, og blot nyde showet sammen med de andre gæster.

Dernæst er et trylleshow en utrolig god icebreaker og det er altid ekstremt godt til at få festen rykket op i højeste gear. Det kan med andre ord kickstarte en fest, så jeres gæster omgående vil have en masse at snakke om efter showet.

Unik underholdning

Desuden bruger jeg ofte ordet “unik”, til at beskrive mit show. Jovist har alle set tryllekunstnere på TV og i cirkus, men dette er den tradionelle form for trylleriet. Jeg har gennem mange år forfinet min stil, og tager et meget mere moderne udgangspunkt, når først mit show går igang. Jeg lægger stor vægt på at showet skal være sjovt, og folk vil da også enten skraldgrine eller sidde i dyb forundring gennem showet.

Tak fordi I læste med! Læs meget mere om mig og mine shows her på tryllekunstner.

Sidst opdateret 23. maj, 2020.