Er I på udkig efter sjov underholdning til det kommende guldbryllup? Så læs med her!

Mit navn er Anders Møller og jeg vil her præsentere en række ideer til sjov og god underholdning, der gør sig rigtig godt til guldbrylluppet. Vi vil kigge på en masse forskellige lege og indslag og til sidst vil jeg fortælle hvorfor mange også vælger at gøre dagen og festen ekstra speciel ved at booke en tryllekunstner. Jeg er selv tryllekunstner og optræder ofte til guldbryllupper over hele landet. Herunder er et par anbefalinger fra mine tidligere shows:

“En stor tak skal lyde til Anders, der leverede et fantastisk og underholdende show til mine forældres guldbryllup. Han fik involveret alle vores gæster, store som små og alle fik en super god og sjov oplevelse. “
Jette Eggert

“Tak Anders, for at give gæsterne til vores guldbryllup en fantastisk aften. Du imponeret os alle og der blev snakket rigtig meget om dig og dit show. En varm anbefaling herfra.”
Kim Egeholdt

underholdning og sjov til guldbryllup

Du kan læse mere om mig og mit show længere nede, men først tager vi et kig på nogle af de andre ideer til sjov og underholdning til guldbrylluppet.

Sjov til guldbryllup

Herunder finder du ideer, der nemt kan bruges til guldbrylluppet. Før man vælger så kan det være en god ide at tænke lidt over hvor mange gæster, der kommer med, og hvilken aldersgruppe, der primært kommer. Hvis der fx er børn med, kan det være man skal vælge at benytte sig af nogle andre indslag end hvis aldersgruppen primært er voksne.

Navnetalen

Navnetalen er en sjov måde at holde en god tale på til guldbrylluppet. Her benytter man sig af bogstaverne i guldbryllupparrets navne til gøre det lidt ekstra sjovt. Hvis fx parret hedder Kjeld og Anna så deler man talen op i K, J, E, L, D og A, N, N, A og nu fortæller man en sjov anekdote eller om et sjovt træk for hvert bogstav. Det første bogstav K kunne stå for: “Kommer sjældent til tiden”, og det næsten bogstav J kunne stå for “Jeg er en dårlig taber” eller lignende. På den måde har man en sjov struktur i talen.

En sød hilsen fra alle gæsterne

Man kan stille en skål ved indgangen til lokalet og bede alle gæsterne om at have skrevet en hilsen hjemmefra som lægges i skålen. Senere på dagen kan man evt. lave en lille sjov leg ud af at guldbryllupparret skal folde nogle af sedlerne ud, og så gætte hvem de er fra. Hvis ikke man har lyst til denne del, så er det i sig selv også en rigtig sød ting at få en masse varme hilsner fra gæsterne som der kan læses i ro og mag på et senere tidspunkt.

Hvorfor rejser gæsterne sig?

Hvorfor rejser gæsterne sig er en sjov selskabsleg. Den er simpel og det eneste det kræver er at du forbereder en række store stykker papir hvor du skriver en række sætninger. Det kan være du på et papir skriver: “Hvis du har kendt parret i over 40 år, så rejs dig op”. Til selve dagen beder man nu guldbryllupparret om at komme op og sidde på to stole så de ikke kan se papirene. Nu viser man et papir for resten af gæsterne og nu skal man rejse sig op, hvis det der står på papiret passer. Nu skal parret altså gætte hvorfor gæsterne har rejst sig op eller med andre ord, hvad der står på papiret.

Et sødt maleri

Dette er lidt i samme stil som det forgående med at skrive en hilsen fra alle gæsterne. I stedet kan man stille et tomt lærred ved indgangen og lægge et par pensler ved siden af. Nu kan man bede alle gæsterne om at komme op i løbet af festen og sætte en streg på billedet. På den måde for man altså et billede som alle gæsterne har fået lov at sætte deres præg på.

Tip en 13er

En tip en 13er kender rigtig mange, og den ses ofte til festlige begivenheder som fx et guldbryllup. Her kan alle være med, og en tip en 13er er jo i al sin enkelthed blot en quiz. Man kan gøre den sjovere ved at lade spørgsmålene omhandle guldbryllupparret. Spørgsmålene kan fx spørge ind til ting som de har oplevet eller andre detaljer. Dem der kender dem bedst vinder altså quizzen.

 

Book en tryllekunstner til guldbrylluppet

Hvis man vil gøre dagen ekstra speciel for alle gæsterne så er det som sagt før altid en ide at booke et trylleshow. Jeg har optrådt til alle typer arrangementer i mere end 10 år og ved derfor hvordan man skal give alle gæster en utrolig oplevelse fra første sekund. Jeg går rigtig meget op i at alle gæster bliver indblandet igennem mit show, og foruden en masse fantastiske effekter så byder mit show også på en masse grin og humor leveret så alle gæsterne kan være med uanset alderen.

Jeg skræddersyr altid mit show så det passer ind til rammerne for jeres guldbryllup.

I kan læse meget mere om mig og mit show her.

Send en uforpligtende forespørgsel her.

 

underholdning til guldbryllup

sjov til guldbryllup