Så er der gang i magien igen!

Skrevet 22. juni, 2020

Hej allesammen,

Så er det vist ved at være på tide med en opdatering herfra. Først og fremmest så håber jeg at I allesammen får nydt sommeren. Det tegner rigtig godt indtil nu i forhold til sommer – og dejligt strandvejr!

Corona virussen har som bekendt lukket meget af samfundet ned i de seneste måneder, og desværre betød det også at rigtig mange arrangementer blev aflyst. Den ramte lige ind i konfirmationsperioden, og det betød at de er blevet rykket til senere på året. Få ligger her i juni, mens mange er blevet rykket til enten august eller september. Heldigvis så ser det ud til at vi i Danmark og resten er verden er ved at komme over den, og hvor er det bare rart at samfundet er ved at vende tilbage til normale tilstande igen.

For mig har det også betydet at der ligeså stille er ved at komme gang i arrangementerne igen! Og hold nu op, hvor har jeg glædet mig til at kunne komme ud og sprede magi og grin til fester og events igen. I sidste søndag stod den på shows hos to konfirmationer og i denne weekend har jeg bl.a. haft fornøjelsen af at optræde til en firma-sommerfest, en skoleafslutning for en 9. klasse samt en fødselsdagsbrunch. Jeg kan simpelthen ikke fortælle hvor dejligt det er, at endelig kunne komme ud og optræde igen efter næsten 3 måneder, hvor der har været forsamlingsforbud.

I næste weekend står den på trylleshows ved to fødselsdagsfester begge oppe i Nordjylland. I juli skal jeg bl.a. optræde til et par bryllupper, en vejfest og et par sommerfester og ellers står den på afslappende uger herhjemme. Jeg skulle have været i Italien med min familie, men det blev desværre aflyst ovenpå alt det her. Den tur har vi til gode!

Til august og september begynder der for alvor at komme gang i tingene igen, og det er her at mange af konfirmationerne er rykket til. Husk, at vi I står og skal holde en konfirmation og ønsker at gøre dagen ekstra magisk og uforglemmelig for jeres konfirmand og alle gæsterne så er I altid velkomne til at skrive eller ringe for at høre nærmere. Jeg har stadig få ledige pladser i kalenderen.

Jeg vil ønske dig og din familie en rigtig god sommer. Samtidig håber jeg at I er kommet gennem denne trælse corona-tid i god behold.

Hav en skøn sommer,

Anders

Tryllekunstner pris – hvad koster en tryllekunstner

Hvad koster det at leje en tryllekunstner? Priser finder du her.

Hej!
Jeg vil i dette indlæg give jer et overslag over, hvad mit trylleshow koster. Jeg har nu efterhånden optrådt i mere end 10 år, og har derfor en del erfaring med at prissætte mit show efter, så det passer til både private og firmaer:)

Jeg laver et show af 30 minutters varighed. Jeg optræder med flere typer shows, og som udgangspunkt er disse alle prislagt på samme niveau for at gøre det så enkelt som muligt. Jeg sørger altid for at mit show er tilpasset netop jeres event, og jeg plejer at lave enten mit fællesshow for alle jeres gæster på en gang eller et close-up show. Close up showet forgår helt tæt på publikum, og jeres gæster vil derfor få sig en mere personlig, sjov og ikke mindst stærk oplevelse! En blanding mellem et fællesshow for alle og et close-up show plejer også at virke rigtig godt!

Prisen for en Tryllekunstner

Mine priser deles op efter privat – og erhvervskunder. For et show af 30 min ligger mine priser i:

  • For privat: 3500.- til 4500.-
  • For Erhverv: 6000.- til 10.000.-  (Alt afhængig af størrelse, antal gæster etc.)

Showet skræddersyes og tilpasses altid jeres behov.

Læs mere her. Book en tryllekunstner og få en fantastisk fest!

Man skal dog have i mente, at dette kun er et overslag på prisen. Der er altid andre faktore, der vil spille ind, fx antallet af gæster til eventet, klokkeslet på dagen, og hvor i landet jeres event afholdes.

Hvorfor vælge en tryllekunstner?

tryllekunstner pris

Jeg bliver af og til spurgt, hvorfor man bør vælge en tryllekunstner til sit event frem for fx noget musik eller en komiker evt. En tryllekunsnter har en række helt klare fordele over disse to andre underholdningsformer. Den første grund som jeg altid fremhæver er, at ingen anden underholdningsform er så unik og universel: magi kan underholde alle, og det virker på tværs af bl.a. kultur, sprog og alder. Som arrangør vil man altid sikre at den underholdning man vælger bliver et sikkert hit, og med en tryllekunstner kan man altid læne sig trygt tilbage i stolen, og blot nyde showet sammen med de andre gæster.

Dernæst er et trylleshow en utrolig god icebreaker og det er altid ekstremt godt til at få festen rykket op i højeste gear. Det kan med andre ord kickstarte en fest, så jeres gæster omgående vil have en masse at snakke om efter showet.

Unik underholdning

Desuden bruger jeg ofte ordet “unik”, til at beskrive mit show. Jovist har alle set tryllekunstnere på TV og i cirkus, men dette er den tradionelle form for trylleriet. Jeg har gennem mange år forfinet min stil, og tager et meget mere moderne udgangspunkt, når først mit show går igang. Jeg lægger stor vægt på at showet skal være sjovt, og folk vil da også enten skraldgrine eller sidde i dyb forundring gennem showet.

Tak fordi I læste med! Læs meget mere om mig og mine shows her på tryllekunstner.

Sidst opdateret 23. maj, 2020.

Håber I får et godt 2020!

Hej allesammen!

Håber I alle har haft et rigtig godt nytår. Jeg fejrede nytår på Tenerife med min familie – det var super hyggeligt!

Jeg har allerede haft årets første veloverstået show. En 50 års fødselsdag hvor alle gæsterne var med fra første sekund – og hvor jeg faktisk endte med at få en stående klapsalve efter showet. De var en fornøjelse at optræde for, og en rigtig god start på året!

Hvis I ved at der kommer en speciel begivenhed eller fest i løbet af 2020, som fx en fødselsdag, et bryllup, en konfirmation, firmafest, jubilæumsfest eller lignende, så er I mere end velkomne til at skrive eller ringe til mig, så I kan høre mere om mulighederne. Mange af årets populære datoer er allerede ved at blive booket op, så I skal ikke være bange for at skrive/ringe allerede nu:)

Hav en rigtig god dag!

Anders

PS: Husk at følge med på min Facebook-side for mange flere videoer.

Så står den på sommerferie lige om lidt!

Hej allesammen,

Lige en hurtig update herfra:) For et par uger siden blev jeg langt om længe færdig med min civilingeniør uddannelse. Den sidste eksamen gik utrolig godt, og jeg var faktisk så heldig at få 12, så det er jeg lidt stolt over. Det er godt nok både mærkeligt og surrealistisk at være færdig med skolen og uddannelsen en gang for alle – men selvfølgelig også vildt rart!

Nu har jeg lige de sidste par shows her i juli (bl.a. et par fødselsdagsfester, en sommerfest og et bryllup) og så står den definitivt på sommerferie for mig. Jeg smutter til feriebyen Blanes i det nordlige Spanien (tæt på Barcelona) hvor jeg i den grad skal drive den af! Fra 3. august begynder de første arrangementer endnu engang, og det glæder jeg mig nu også allerede til:)

Her har jeg lige vedhæftet et lille kort videoer med nogen de magiske øjeblikke fra mine shows henover foråret.

Det har været mit hidtil travleste og jeg har været så heldig at optræde til arrangementer over hele landet. Husk, at hvis I står og skal afholde fødselsdag, firmafest, konfirmation, julefrokost, bryllup eller lignende så er I altid velkommen til kontakte mig så I kan høre mere omkring mulighederne.

Her til sidst kommer jeg lige med en lille anbefaling. Min gode ven har netop startet siden bedstejokes.dk, og hvis I en dag keder jer eller bare er stor fan af sjove vitser, jokes og vittigheder, så kan det i den grad anbefales at tage et lille kig på siden!

Det var alt for nu, jeg håber I har en forrygende sommer!

Bedste hilsner
Anders

Så er konfirmationssæsonen slut for denne gang!

Hej allesammen! Så vil jeg blot komme med en hurtig opdatering herfra. Så er jeg vist ved at have haft det sidste konfirmationsshow for 2019. Hold nu op hvor har der været drøn på den sidste måneds tid (ok faktisk helt fra midt-april begyndte de første konfirmationer så småt), men det har simpelthen været så sjovt! Jeg har været til konfirmationer over hele landet, lige fra oppe i Skagen, til nede i sønderjylland, til Købenahvn, til Odense, til Esbjerg etc.

Der er intet hyggeligere og sjovere end at hjælpe med til at gøre konfirmandens dag uforglemmelig og derfor glæder mig allerede nu til konfirmationerne for 2020! Skønt konfirmationerne er over, så er der stadig meget at se til i juni og juli måned. Jeg skal bl.a. optræde til to fødselsdage i næste weekend (henholdsvis en 40-års og 70-års fødselsdag) og weekenden efter skal jeg bl.a. optræde til årets første byfest. Disse kommer, der flere af ind i juli måned og så begynder der for alvor at komme gang i bryllupsshowene i slut juli og det meste af august.

Men inden da snupper jeg mig lige noget velfortjent sommerferie i starten af juli måned. Jeg skal til Lloret de Mar i Spanien med min kæreste, og nøj hvor bliver det skønt! Det er lidt ondt at tænke, men jeg må nok indrømme at jeg håber at I herhjemme bare lige i den uge jeg er væk, måske ikke har heeeelt så meget solskind hehe:)

Derudover så sker der også noget andet i slutningen af juni måned. Der sker nemlig det at jeg langt om længe bliver færdig med min civilingeniør. Det har taget mig 5 år at blive færdig og hold da op hvor bliver det rart endelig at kunne kalde sig færdiguddannet civilingeniør! Jeg skal aflevere min kandidat-opgave om få dage, og jeg skal nu til at lægge den aller sidste hånd på opgaven, så den kan blive afleveret.

Jeg vil lige se om ikke jeg kan få opdateret jer henover sommeren. Uanset hvad, så vil jeg ønske jer allesammen en smadder god og dejlig sommer!

/Anders

PS: Husk, du kan også følge mig på Facebook og se mange flere magiske videoer!

Samarbejde med FN

Hej allesammen!

Så er det vist på tide med en lille opdatering fra mig! Jeg har enormt travlt for tiden og over lige for tiden står den bl.a. på optrædener til firmafester, fødselsdage, bryllupper og så er de første julefrokost-shows snart ved at skulle afholdes! Derudover så bruger jeg meget af min tid på at forberede mig på et projekt som jeg snart vil fortælle meget mere om både her på siden og på min Facebook-side. Som titlen antyder så er det et samarbejde med FN i forbindelse med deres 17 verdensmål.

Trylleshow i 48 byer!

I forbindelse med disse mål, så skal der over december lægges mere fokus på disse, så derfor skal jeg på en turne rundt i hele landet. Jeg skal nemlig besøge 48 danske byer over 12 dage (jep, jeg får travlt!). I hver by laver jeg et trylleshow som sætter disse mål i fokus og jeg slutter hvert show af med en lille trylleskole, hvor jeg lære alle dem, der er interesseret et lille trick med et kortspil, der er specielt designet af FN til at forklare om målene. Alle tilstede vil få et af disse spil helt gratis!

Det er et projekt jeg glæder mig enormt meget til at komme i gang med, og som sagt er jeg nu i fuld gang med at strukturere det show, som jeg skal vise! Der vil komme mange flere oplysninger om showet og om hele konceptet i aviser over hele landet meget snart.

 

Derudover er der sket en masse andre ting. Jeg har som I måske har opdaget fået opdateret en masse ting her på siden, og bl.a. har jeg lige fået lagt sidste hånd på en opdateret version af min promovideo. Og hvis I er lidt for dovne til at se den på forsiden, så har jeg også inkluderet den herunder;)

Derudover så er jeg netop blevet interviewet af skribenterne fra ideertilfest.dk. Det burde komme op på deres side snarest – det er hvertfald hvad de har lovet!

Indtil da, så håber jeg at I har nyder jeres oktober måned!

Mange hilsner
Anders

Jeg har været med i en Coca Cola reklame!

Hej allesammen!

Så tænker jeg det er på tide at komme med en lille opdatering på, hvad jeg går og laver.

Jeg var nemlig så heldig at blive inviteret over i Coca Colas studier for at være gæst i deres CokeTv serie. Det var super hyggeligt at være derover, og jeg blev “interviewet” af Gex og Max, der faktisk er blandt Danmarks største Youtubere. Det var en virkelig sjov dag, hvor vi fik filmet en masse. Det her var tilbage i juli måned, så jeg har virkelig været spændt på, hvordan det endelige resultat kom til at se ud. I sidste uge blev videoen endelig udgivet, og jeg synes faktisk den er blevet ret så god! Tag et kig på den her:)

bryllupDerudover så drøner jeg rundt til fødselsdage, firmafester og bryllupper for tiden. I sidste weekend var jeg så heldig at blive booket til et indisk bryllup med – hold nu fast – 300 gæster inviteret. Det var en virkelig flot begivenhed at opleve, og man må nok sige at et indisk bryllup virkelig er noget helt specielt, og det var virkelig en fornøjelse at optræde for gæsterne!

Desuden så er de første forspørgsler på julefrokosterne i år allerede begyndt at trille ind. Så hvis I stadig vil nå at booke magisk underholdning, som virkelig vil gøre julefrokosten uforglemmelig, så skynd jer at sende en uforpligtende forspørgsel. Så finder vi frem til et godt tilbud:)

 

Sidst men ikke mindst så er der sket en anden ting, jeg er ret så stolt af. Jeg har netop passeret 8000 likes på min Facebookside! Det er utrolig fedt at så mange folk har lyst til at følge med i, hvad jeg går og laver, og hvis du ikke har gjort det, håber jeg du vil smide et like på min Facebook-side. Man kan i øvrigt se en masse sjove og magiske videoer derinde!

 

Det var alt for nu, håber I har en forrygende dag!

Så er sommeren over os!

Hej allesammen! Jeg vil såmænd bare lige komme med en hurtig opdatering af, hvad jeg går og laver for tiden. Som de fleste af os nok har bemærket så er det historiens dejligste sommervejr kommet til landet og det har jeg forsøgt at nyde i fulde drag (og slap da vist heller ikke lige for en mindre solskoldning! Do’h!). Med sommerens indtog er der selvfølgelig også begyndt at blive afholdt sommerfester rundt over det ganske land, og jeg har været så heldig at være ude til et par stykker allerede. En sommerfest eller en vejfest er altid en hyggelig anledning og der er god stemning og fyldt med grin og sjov, og derfor er det altid ekstra sjovt og hyggeligt at optræde til lige netop denne typer arrangementer. Til mit sommerfest show laver jeg et show, der er skræddersyet til netop denne type arrangementer og netop fordi at der ofte er blandet mellem børn og voksne er det underholdning, som der kan nydes af alle aldre!

Hvis I står og overvejer, om I skal bruge uforglemmelig underholdning til jeres sommerfest, som der vil blive snakket om længe efter, så er I selvfølgelig mere end velkomne til at sende mig en helt uforpligtende forspørgsel.

Udover sommerfesterne så har jeg for tiden arbejdet et par timer om ugen på et andet spændende projekt. Jeg har nemlig forsøgt at oprette en ny læringsportal for tryllekunstnere. Som mange af jer sikkert ved driver jeg allerede lærtryl.dk, som er en af landets største sider for at lære at trylle. Jeg synes det kunne være utrolig sjovt at tage det skridtet videre og forsøge at ramme trylle-entuisiaster over hele verden. Derfor har jeg oprettet siden cardtrickmaster.com, hvor man kan lære nogle af de sejeste kort tricks. Siden er delt op i forskellige sværhedsgrader og hvis man derfor blot vil lære et enkelt hurtigt og nemt kort trick, så er det super let at finde frem til! Jeg håber I vil give siden et kig, og hvis I har en søn/datter eller ven/veninde som kunne tænke sig at lære et par spændende og imponerende kort tricks, så må I hellere end gerne anbefale den videre:)

 

Rigtig god sommer indtil vi ses igen:)

Anders